Queen-of-the-beach turneringsformen

Ideen med Queen-of-the-Beach turneringsformen er at man spiller en kamp med hver af de andre spillere i puljen. Turneringsformen giver god træning i at indrette sig på at spille med en ny makker.

Ved at skulle spille med en ny makker tvinges man også til at begrunde, eller i hvert fald forholde sig til hvilken taktik man bruger i forskellige situationer. Dermed er turneringsformen en god træning af ens taktiske færdigheder.

Desuden bliver puljen tit afgjort ud fra boldscoren, og det er derfor også god træning i at holde sig fokuseret hele kampen igennem, også selvom man er langt foran eller bagud.

Queen-of-the-Beach med 4 spillere:
4 spillere er perfekt til en Queen-of-the-Beach. Alle kommer til at spille tre kampe (en med hver af de andre). Turerningsformen bliver derfor:

  1. A+B mod C+D
  2. A+C mod B+D
  3. A+D mod C+D

Queen-of-the-Beach med 5 spillere:

Med 5 spillere laver man også en enkelt pulje, hvor man spiller en kamp med hver af de andre 5 spillere. (Dette giver 4 kampe pr. spiller, og i alt 5 kampe i puljen. Hvis der spilles kampe til 15 i 5-holds puljerne, svarer dette tidsmæssigt nogenlunde til, at der i 4-holds puljerne spilles til 25).

  1. A+B mod C+D
  2. A+C mod D+E
  3. A+D mod B+E
  4. A+E mod B+C
  5. B+D mod C+E

Queen-of-the-Beach med 16 spillere:
Turneringen afvikles i to runder. Først en indledende runde, og derefter en finalerunde.

I hver af runderne er der 4 puljer med hver 4 spillere.

De fire puljevindere fra den indledende runde går til finalepuljen i finalerunden, de fire toere går til en toerpulje, o.s.v.. På denne måde har alle en mulighed for at vinde, samtidig med at man kan forvente at komme til at spille med nogle jævnbyrdige med- og modstandere i finalerunden.

Tilpasningsmuligheder:
Hvis der ikke er netop 16 spillere er der forskellige muligheder for at tilpasse turneringsformen. Man kan f.eks. lave 5-holds puljer, lade enkelte spillere være seedede så de sidder over en runde, samt indføre en mellemrunde.

Eksempel på tilpasning - 14 spillere:

Der laves tre indledende puljer. A og B med hver 5 spillere, samt C med 4 spillere.

Finalerunden:

  1. Finalepulje (om 1. til 4. plads) [4 spillere]: De tre vindere, samt bedste toer fra enten A eller B.
  2. Pulje om 5.-9. -plads [5 spillere]: De resterende to toere, samt alle tre treere.
  3. Pulje om 10.-14. plads [5 spillere]: De resterende spillere.
Senest redigeret d. 23. Apr 2011