Stævneafvikling

Alle hold er garanteret minimum fire kampe.

Vi starter begge dage med check-in fra kl.8:30 til 8:40. Fra kl.8:40 til kl.9.00 er der fælles opsætning af baner. Fra kl. 9:00 er der opvarmning.
De første kampe begge dage starter kl. 9:15 og vi forventer at slutte dagenes kampe ca. kl. 17:30.

I tilfælde af en række med få tilmeldinger kan denne række starte lidt senere end kl.9:00; hold øje med starttid ved en nyhed på hjemmesidens forside.
I tilfælde af en række med mange deltagere kan de andre rækker starte lidt senere end kl.9:00; hold øje med starttid ved en nyhed på forsiden.

Programmet vil blive forsøgt annonceret på her på siden senest fredagen op til stævnet. Grundet sene frameldinger kan det være nødvendigt at ændre programmet.

Rækker

For at være sikre på at I møder passende modstand, så svarer rækkerne til følgende Tour niveauer:

  • Herre A: division+ samt elite
  • Dame A: division+ samt elite
  • Herre B: division samt bredde
  • Herre C: bredde
  • Dame B: division samt bredde
  • Dame C: bredde

Spørg gerne stævneudvalget hvis der er tvivl om hvilken række du skal tilmelde dig.

Turneringsformen for rækker med op til 7 hold er alle-mod-alle efterfulgt af slutspil om 1.-4. plads. Der er mulighed for placeringsksampe for 5.-7. plads.
For rækker med 8 til 12 hold er turneringsform doubleelimination. Der er placeringskampe om 5./6. plads, om 7./8. plads og om 9. til 12. plads.
For rækker med flere end 12 hold er der puljekampe hvor de to bedste i hver pulje går videre til A-finaler. De resterende holde spiller B-finaler.

Kampene i winners bracket til og med kvartfinalerne og i losers bracket til og med ottendedelsfinalerne er ét sæt til 21 points. I finalen, semifinalerne, kvartfinalerne i losers bracket og placeringskampene spilles bedst af tre sæt (21, 21 og 15).


Den endelige turneringsform kan være lidt ændret grundet forsøg på at få optimale forhold for alle de deltagende hold.
 

Tilmelding

Rækkerne oprettes ved mindst 5 tilmeldinger.
Det er maksimalt tilladt at tilmelde sig i én række pr. dag, og maksimalt i én herre/dame-række og én mix-række!

Tilmelding til stævnet kan ske kun via webshoppen. Der er ikke endnu åben for tilmeldinger.
Optagelse til stævnet sker ved tilmelding og betaling af 150 kr pr hold pr række.
Sidste frist for ordinær tilmelding er lørdag den 20. august kl.12.

På grund af de begrænset antal baner og dermed begrænset antal hold i hver række kan stævneledelsen afvise eller efter aftale ændre et holdenes tilmelding. Vi tilstræber at alle kan spille i deres ønskede række.
Der optages derfor hold til venteliste.

 

 

Præmier

Efter hver stævnedag overrækkes flotte præmier fra stævnets sponsor, VSHOP.DK samt fra ABC til nr. 1, 2 og 3 i hver række.

Nr. 1, 2 og 3 i hver række fotograferes ved overrækkelse af præmierne.

Opgaver

I forbindelse med stævnets afvikling er der nogle få opgaver som stævneledelsen delegerer ud til stævnedeltagere.
Opgaverne omfatter bl.a. opstilling af banerne om morgen og udskæring af frugt i løbet af dagen.
De hold som spiller dagens sidste kampe på en bane har ansvar for nedtagning af banen og ophængning af udstyr på pladserne i klubhuset. Banerne skal rives efter endt spil.
Der er én til to fra hver række som hjælper deltagerne med udfyldning af turneringsplanen.
Vi fra stævneledelsen håber at stævnedeltagerne tager imod opgaverne med glæde og et smil!

Tak fra stævneledelsen

Senest redigeret d. 27. Jul 2011