Status på nye baner

Af: Mads Elbrønd, 22. april 2009, kl. 11:09 | Nye baner

Vi har tidligere informeret om, at vi afventer byggetilladelse inden vi kan fortsætte med etableringen af beachparken. Vi har d. 22. april haft kontakt til kommunen, der kan oplyse, at sagsbehandlingen fortsat pågår. De forventer dog, at byggetilladelse kan afsendes fra dem i løbet af den kommende uge, såfremt ikke yderligere komplikationer tilgår.

Herefter vil vi igangsætte etableringen af banerne, der vil vare 3-5 uger. Efter dette vil opførelsen af klubfaciliteter/depot/toilet kunne påbegyndes. Vi kan derfor i bedste fald forvente helt færdigt byggeri i løbet af juni måned. Banerne kan dog benyttes allerede fra slutningen af maj.

Vi vil fremsende yderligere nyhed, så snart vi har en mere konkret tidsplan klar. Indtil da håber vi, at alle medlemmer får dækket sit behov med de muligheder vi har på Den Permanente.

Senest redigeret d. 3. Apr 2007