L2009 - Frisk sand og beach volleyball i Holbæk
Der er lagt op til sommer, sol, volleyball og et sus af et landsstævne i dagene 2. – 5. juli 2009. 50 nyanlagte beachvolleybaner ved marinaen i Holbæk danner rammen om beach volleyball ved Landsstævnet 2009 i Holbæk.
Vælg selv: To, tre eller seks på holdet
• 6 i sandet – almindelig volleyball flyttet udendørs på sand
Turneringen spilles i en herre-, en dame- og en mix-række efter en turneringsplan, som bliver sendt ud forud for landsstævnet.
Kampene spilles på 9x18 meter sandbaner og spilles bedst af tre sæt med running score til 25 / 25 / 15 point.
• Ranglisten – beachvolley med 2 eller 3 spillere på holdet
Det grundlæggende i Ranglisten er at I selv bestemmer. I får et holdkort som med magnetstrimler bliver sat på metaltavler, henholdsvis under "holder pause" eller "ønsker at spille".
En kamp består af 1 sæt til 21 point og I udfordrer selv jeres modstandere eller bliver udfordret af dem.
I bestemmer således selv hvornår og hvor meget I vil spille, og hvornår I vil benytte andre landsstævneaktiviteter.
Prisen er kr. 1200,- pr. person der dækker:
- Stævnetaske
- Deltagelse i din aktivitet/idræt
- 3 x morgenmad og frokost
- Overnatning skole/camping – medbring selv telt ellercampingvogn
- Adgang til alle aktiviteter, musikoplevelser og fester
Yderligere informationer kan læses her:
l2009.dk den officielle hjemmeside for Landsstævnet med mange nyttige oplysninger, og hvor man tilmelder sig til Landsstævnet. Didste tilmeldingsfrist er d. 15. april.