Generalforsamling 2010

Af: Mads Elbrønd, 15. januar 2010, kl. 10:41 | Klubben

ABC1900 inviterer alle medlemmer til årets generalforsamling, der afholdes tirsdag d. 2. februar kl. 19 - 21.30 i Nørre Boulevard hallen, Nørre Boulevard 1.

På generalforsamlingen vil bestyrelsen også fremlægge et forslag til benyttelsen af de 10 nye baner på beachparken. Med andre ord en fordeling af frit spil, liga, træning etc.

Dette oplæg er til diskussion, hvorefter den nyvalgte bestyrelse endeligt vil vedtage planen. Vil du gøre din indflydelse gældende er dette en oplagt mulighed.

Dagsorden for generalforsamlingen er desuden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning v. formand Mads Elbrønd
  3. Forelæggelse af regnskab for 2009 til godkendelse v. kasserer Jan Sørensen
  4. Fastsættelse af kontingent og forelæggelse af budget 2010
  5. Behandling af eventuelle indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen
    1. Næstformand  Inge Hald Andersen                Modtager ikke genvalg
    2. Kasserer Jan Sørensen                                  Modtager genvalg
    3. Best.medlem Morten Madsen                         Modtager ikke genvalg
    4. Best. medlem Maria Christensen                    Modtager genvalg
  7. Valg af mindst 1 suppleant til bestyrelsen
  8. Valg af 1 revisor og 1 revisor suppleant
  9. Eventuelt

Indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Vedtægterne fremsendes ved henvendelse til bestyrelsen. Den endelige dagsorden kan fås ved henvendelse til bestyrelsen fra 8 dage før generalforsamlingen.

mvh.

Bestyrelsen

Senest redigeret d. 3. Apr 2007