Hvorfor spille King/Queen-of-the-Beach?
Der er mange gode grunde til at spille King/Queen-of-the-Beach turnering:
- Der er mulighed for at gense gamle venner og mød nye ABC-medlemmer som makkere eller som modstandere. Måske kan du endda finde dig en makker eller en reservemakker, du kan spille med når din normale makker er skadet / på arbejde / til eksamen / på ferie.
- Få udviklet dit beachvolleyspil gennem spil med en række nye makkere. Ved at spille med nye makkere får du udviklet din taktiske forståelse ved udveksling af ideer med din nye makker. Desuden får du ekstra øvelse i at kommunikere på banen. Endelig bliver du klogere på dig selv og din spillestil, ved at du tvinges til at overveje, hvorfor du gør som du gør i forskellige situationer.
- Det er en lidt ny type udfordring - hvem er bedst til at indrette sig på at spille med forskellige makkere.
- Få makkere og modstandere på dit eget niveau. Turneringsformen betyder at man efterhånden vil få mere og mere jævnbyrdige makkere og modstandere.
- Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig også en chance for at få spillet endnu mere beachvolley!