FAQ

Q: Hvis en person ikke har lige penge, når han/hun vil betale for gæstemedlemsskab, er der så en pengekasse med småpenge?
A: Nej, vi vil helst ikke have penge på Den Permanente.
I kan henvise personen til at veksle i kiosken på den anden side af skinnerne.

Q:  Hvis et kommende medlem dukker op, men endnu ikke har betalt for sit
medlemsskab, skal han/hun så betale 50/25 kroner for den pågældende aften eller stoler vi på at kommende medlemmer betaler?
A: Man kan ikke få ”rabat” ved at betale gæstebillet og så komme med resten af pengene en anden dag. Du må ikke lukke vedkommende ind medmindre du har modtaget dokumentation for at personen har betalt. Derfor bliver han/hun nødt til at betale 50/25 kr. for et gæstemedlemskab den pågældende aften.

Q: Findes der en tlf. liste, som indeholder alle dør-VIP'er, hvis jeg f.eks. bliver syg og ikke kan tage min vagt?
A: Ja! Du klikker bare her!

Q: Er der en kort beskrivelse af de ting jeg skal huske i løbet af min vagt?
A: Ja, det er der. Du kan kigge på "tjekliste".

Q: Hvis Den Permanente er fyldt op med beachvolleyspillere, må jeg så afvise gæstespillere?
A: Ja! Gæstespillere lukkes kun ind, såfremt stranden ikke er fyldt op af ABC-medlemmer, og lukkes først ind kl. 19.30. Om der er baner til gæster, er 100% din afgørelse! Bestyrelsen vil altid bakke op om din beslutning.

Q: Hvornår må dør-VIP'en "smide" folk hjem?
A: Umiddelbart efter liga-kampene er slut.

Q: Skal dør-VIP'en tømme de store skraldespande?
A: Nej, det gør livredderen ca. kl. 19. Du må naturligvis gerne hjælpe til.
Dog har der de seneste år været problemer med skrald, pga. affald der ikke er fjernet. Derfor skal dør-VIPen fjerne al affald fra DP, når han/hun går.
Du skal således tømme den skraldespand der stilles frem og benyttes af beachvolleyspillere.

Q: Der kommer tit nysgerrige forbipasserende personer, som gerne vil se hvad der sker på Den Permanente. Hvad skal jeg så gøre?
A: Regelen er at der KUN er adgang for ABC medlemmer. Du må dog gerne lade dem stikke hovedet indenfor, og lade dem kigge lidt i en kort periode, forudsat at DU har styr på disse tilskuere. For lidt mere information, må du hellere end gerne udlevere en INFO-folder, som kommer til at ligge i VIP-mappen i inforummet.

Q: Skal jeg låse op for klublokalet med nøgle-kortet, som ligger i VIP-mappen?
A: KUN hvis du har vagt efter at stranden er åben for badegæster! Indtil da bruger Jomsborg (Vinterbaderne) lokalet, og ønsker IKKE at ABC-medlemmer benytter det! Når vagterne starter kl. 19 frem for kl. 17, er det ensbetydende med at badesæsonen er startet.

Senest redigeret d. 25. Mar 2010